Råd og fonder under besættelsen – Hvad var deres funktion.
Råd og Fonder: Under besættelsen blev der oprettet en del forskellige råd som skulle sikre danmarks og danskernes frihed med mere. Efter besættelsen blev der stiftet fonder, hvis formål var at hjælpe modstandsfolk og deres familier som har lidt tab eller blevet skadet under besættelsen.
Det Danske Råd
Det Danske Råd blev oprettet den 30. september 1940 i London som organ for de danske i England med genoprettelsen af Danmarks frihed ved aktiv støtte til England som formål.
Den engelske regering gav ikke rådet status som nationalkomité, og forholdet til gesandten, greve Eduard Reventlow, var især i begyndelsen anspændt. Størst betydning fik dets informations- og rekrutteringsvirksomhed.
Danmarks Frihedsråd
Danmarks Frihedsråd blev dannet den 16. sep. 1943 af seks modstandsledere i en lejlighed på Nørrebrogade i København.
Danmarks Frihedsråd var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under besættelsen.
Målet var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder som.
- Våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som de allierede kastede ned til modstandsbevægelsen fra fly.
- Udarbejdelse af lovforslag til et retsopgør efter krigens afslutning.
- Kontakt med politikerne.
Frihedsrådet opløstes i juli 1945, og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946. De seks mænd som startede Danmarks Frihedsråd var:
- Mogens Fog.
- Erling Foss.
- Børge Houmann.
- Frode Jakobsen.
- Aage Schoch.
- Jørgen Staffeldt.
Hertil kom faldskærmschefen Flemming B. Muus, der havde deltaget i indledende forhandlinger og på mødet optoges som repræsentant for de frie danske i udlandet.
- Mogens Fog – Læge, medstifter af Frit Danmark.
- Erling Foss – Civilingeniør.
- Børge Houmann – DKP, forretningsfører for det kommunistiske Arbejderbladet.
- Frode Jakobsen – Cand.mag., Ringen.
- Aage Schoch – Chefredaktør ved Nationaltidende.
- Arne Sørensen – Grundlægger af Dansk Samling.
- Arne Noe-Nygaard – Professor i geologi, medlem september-december 1943.
- Flemming B. Muus – Faldskærmschef, De Frie Danske, medlem fra september 1943.
- Ole Chievitz – Læge, medlem fra marts 1944.
- Hans Øllgaard – Biskop, medlem fra 1944.
- C.A. Bodelsen – Professor i engelsk, medlem fra december 1944.
- Alfred Jensen – DKP, kommunistisk folketingsmedlem, medlem fra januar 1945.
- Ole Lippmann – Repræsentant for SOE, medlem fra 1945.
- Niels Banke – Nationaløkonom, Dansk Samling, medlem fra 1945.
- Erik Husfeldt – Læge, Ringen, medlem fra 1945.
De fem første deltog i det første møde, idet Arne Sørensen, som også var indbudt, ikke deltog af sikkerhedsmæssige grunde. Disse seks anses for at være de mest indflydelsesrige medlemmer af Frihedsrådet.
Repræsentation i udlandet.
- Ebbe Munck, Stockholm.
- Erling Foss, Sverige (fra begyndelsen af 1944).
- John Christmas Møller, London.
- Thomas Døssing, Moskva.
Frihedsfonden
Frihedsfonden gav erstatning og støtte modstandsfolk og deres pårørende efter krigen.
Frihedsfonden er en selvejende institution og er stiftet af Frihedsrådet i 1945 som fungerede indtil 1996 til støtte for dem, der havde lidt skade under frihedskampen, og til støtte for deres efterladte. Fra 1970 blev fondens midler suppleret med statsstøtte. Ud over de direkte erstatninger uddelte Frihedsfonden også hædersgaver samt bidrog til opførelsen af i alt ni 4. maj-kollegier landet over.
Efter Frihedsfondens nedlæggelse i 1996 viderefører Arbejdsskadestyrelsen alle de bestående arbejdsopgaver, og der indløber, så mange henvendelser fra besættelsestidens ofre, at behandlingen ligger på omkring fire-fem årsværk i Arbejdsskadestyrelsen.
