Ølkælderkuppet
Ølkælderkuppet 1923: Adolf Hitlers første forsøg på magtovertagelse
Ølkælderkuppet – eller Beer Hall Putsch – var Adolf Hitlers første forsøg på at vælte Weimarrepublikken med magt. Kuppet fandt sted i München den 8. og 9. november 1923. Selvom det endte i fiasko, blev begivenheden et afgørende vendepunkt i Hitlers politiske karriere. Den skaffede ham national opmærksomhed og satte retningen for nazistpartiets fremtidige strategi.
Tyskland i krise
I 1923 befandt Tyskland sig i dyb krise. Landet var mærket af nederlaget i Første Verdenskrig og de hårde vilkår i Versaillestraktaten. Hyperinflationen havde gjort den tyske mark næsten værdiløs, og millioner af borgere så deres opsparinger forsvinde. Økonomisk kaos, arbejdsløshed og social uro skabte en stemning af desperation.
Politisk var Weimarrepublikken svag. Mange tyskere havde aldrig accepteret det nye demokrati. Radikale bevægelser fra både venstre- og højrefløjen truede med at styrte regeringen. Særligt Bayern, med sin stærke nationalistiske tradition, blev et arnested for oppositionen mod republikken.
I denne uroprægede atmosfære så Hitler og hans parti, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP), en chance for at gribe magten.
Planen for Ølkælderkuppet
Hitler var stærkt inspireret af Benito Mussolinis “march mod Rom” i oktober 1922, hvor fascisterne havde tvunget kongen af Italien til at udnævne Mussolini til regeringsleder. Hitler ønskede at gentage succesen i Tyskland: begynde med et kup i Bayern og derefter marchere mod Berlin.
Hans strategi byggede på at vinde støtte fra magtfulde konservative kræfter i Bayern. Den 8. november 1923 vidste Hitler, at Bayerns statskommissær Gustav von Kahr, general Otto von Lossow (øverstbefalende for Reichswehr i Bayern) og politichef Hans Ritter von Seißer ville være samlet i Bürgerbräukeller – en af Münchens populære ølhaller – foran 3.000 tilhørere.
Om aftenen stormede Hitler ølhallen sammen med 600 bevæbnede SA-medlemmer. Med pistol i hånd sprang Hitler op på et bord, affyrede skud i loftet og råbte, at den nationale revolution var begyndt. Han truede de tre ledere til midlertidigt at støtte kuppet, men reelt gav de kun efter under tvang for at slippe væk.
Hitler håbede, at general Erich Ludendorffs prestige som krigshelt ville overbevise hæren og politiet om at slutte sig til oprøret.
Kuppets udvikling og sammenbrud
Trods den dramatiske start var kuppet elendigt organiseret. Kommunikation og planlægning var mangelfuld, og Hitler manglede bred støtte, både fra hæren, politiet og store dele af den politiske elite.
I løbet af natten den 8.–9. november skiftede situationen hurtigt. Kahr, Lossow og Seißer brød deres tvungne løfte og organiserede en væbnet modstand mod nazisterne. De informerede regeringen og mobiliserede tropper for at standse opstanden.
Om morgenen den 9. november ledte Hitler, Ludendorff og omkring 2.000 SA-mænd en march gennem Münchens gader. De ville nå Odeonsplatz og tage kontrollen over vigtige regeringsbygninger. Men ved Feldherrnhalle blev de mødt af cirka 100 politibetjente, som åbnede ild.
Efter en kort, men voldsom skudveksling lå 15 nazister og fire politifolk døde. Hitler blev kastet til jorden under kaosset og undslap kortvarigt, men blev arresteret to dage senere.
Arrestation og retssag
Hitler blev stillet for retten for højforræderi (Hochverrat) den 26. februar 1924. Retssagen udviklede sig hurtigt til en propagandatriumf for ham. I stedet for at forsvare sig, brugte Hitler anklagen som en platform til at fremføre sine nationalistiske, antisemitiske og antidemokratiske idéer.
Han fremstillede sig som en patriot, der blot havde forsøgt at redde sit land. Pressen rapporterede flittigt fra retssalen, og Hitler blev landskendt.
Den 1. april 1924 blev Hitler dømt til fem års fængsel i Landsberg-fængslet. Men på grund af mild behandling og sympatier blandt dommerne afsonede han kun ni måneder.
Det var under opholdet i Landsberg, at Hitler – med hjælp fra sin nærmeste allierede Rudolf Hess – begyndte at diktere Mein Kampf (“Min kamp”). Bogen kombinerede Hitlers personlige historie med hans politiske program for Tysklands fremtid.
Betydning af Ølkælderkuppet
Selvom Ølkælderkuppet endte i en spektakulær fiasko, lærte Hitler vigtige politiske lektioner:
- Magt skulle opnås gennem lovlige midler. Voldelige kup uden bred støtte ville fejle.
- Propagandaens styrke. Gennem medierne kunne han fremme sine idéer og vinde folkelig opbakning.
- Omformning af NSDAP. Partiet måtte fremstå som en bred folkebevægelse, ikke blot som en militant gruppe.
Efter sin løsladelse reorganiserede Hitler NSDAP med fokus på agitation, valgkamp og opbygning af en effektiv partiorganisation. Denne nye strategi banede vejen for hans udnævnelse som rigskansler i 1933.
Nazisterne ophøjede senere Ølkælderkuppet til en mytologisk heltefortælling. De fejrede hvert år de døde fra kuppet med store ceremonier og fremstillede nederlaget som et nødvendigt offer på vejen til sejr.
