Dachau

Forside » KZ-Lejre » Dachau
Dachau2018-09-08T07:31:50+00:00

Dachau – SS uddannelse- og udryddeseslejr

Tilbage

Dachau var den første “officielle” koncentrationslejr, og lå tæt på byen “Dachau”, beliggende 17 km nordvest for München i den tyske delstat Bayern. Dachau ligger i kanten af et 18.000 ha. stort moseområde ved floden Amper.

Lejren blev indrettet i et nedlagt krudtværk, og taget i brug d. 21. marts 1933 samme år som Hitler kom til magten. Dachau var en hovedlejr og havde 125 mindre lejre under sig, hvor man udlejede fanger til fabrikker som slavearbejdere. SS-læger brugte også fangerne til forskellige forsøg, der bestod i, at fanger udsættes for ekstrem afkøling, undertryk, malaria og meget andet, de fleste gange med en dødelig udgang.

Sammen med den meget større udryddelseslejr Auschwitz illustrerer Dachau prototypen på de nazistiske koncentrationslejre.

Dachau blev som “mønsterlejr” uddannelsessted for kommandanter og SS-vagtmandskab (SS-Totenkopf-enhederne). Lejrens første kommandant, Theodor Eicke, udviklede et ubeskrivelig brutalt lejr- og straf reglement, som blev norm for alle lejre, da han i 1934 blev inspektør for hele kz-systemet.

De første fanger som kom til lejren var politiske modstandere, men der kom hurtigt også jøder, sigøjnere, homoseksuelle, og modstandsfolk fra omkring 30 forskellige lande, heriblandt Danmark.

Efter 1941 blev lejren indrette til udryddelse formål, og af de mere end 200.000 fanger, som blev registreret i Dachau, optalte lejrens egen administration omkring 32.000 dødsfald i perioden 1941-1945, man mener dog at det rigtige antal, som blev dræbt eller døde af sult eller sygdomme, er væsentligt større.

Lejren anvendtes efter befrielsen til internering af anholdte tyske nazister til de senere skulle for krigsretten og dømmes for deres forbrydelser mod menneskeheden.

Kort

Museum

I 1965 gjorde man stedet til museum og mindesmærke over lejrens blodige fortid. Af de mange fangebarakker er to blevet rekonstrueret, mens de andres beliggenhed er markeret med en stensætning. Desuden er krematoriet og administrationsbygningen bevaret, og rummer i dag en udstilling.

Web: www.muenchen.de/dachau/