Danmarks besættelse

Danmarks besættelse og befrielse

Danmarks besættelse 1940 – 1945 er noget mange stadig husker eller har fået fortalt af familiemedlemmer. Her vil der komme en masse om Danmarks besættelse.

9. april – Danmarks besættelse

Danmarks besættelse skete tirsdag den 9. april 1940 klokken 04.15 meddelte den tyske gesandt von Renthe-Fink den danske udenrigsminister P. Munch, at de tyske tropper i dette øjeblik overskred den danske grænse ved kruså, også kendt som Operation Weserübung, som var kodenavnet for den tyske besættelse af Danmark og Norge. Efter tyskernes besættelse af Danmark blev der med det samme beordret mørklægning i hele landet. Tysklands primære formål med at besætte Danmark var Aalborg Lufthavn. Lufthavnen skulle bruges som mellemlanding station i forbindelse med besættelsen af det strategisk vigtige Norge.

Klokken 05.30 landede de første tyske faldskærmstropper i Aalborg. Dette var verdens første faldskærms operationer, hvor man landsatte tropper på fremmede territorium. De tyske tropper, der besatte Danmark, bestod af omkring 43.000 mand. En egentlig modstand fandt kun sted i Sønderjylland foruden kortvarigt skyderi ved Amalienborg mellem tyske soldater og garden.

I Sønderjylland blev der dræbt 16 danskere og 23 blev såret. Samtidig med at det militære angreb fandt sted, fik den danske udenrigsminister P. Munch overrakt et ultimatum af den tyske gesandt von Renthe-Fink. Danmark skulle opgive al modstand mod de tyske tropper, og til gengæld ville dansk politisk uafhængighed og Danmarks territoriale integritet blive respekteret af Tyskland. Klokken 05.30 blev der holdt et hastemøde for regeringen på Amalienborg, og klokken 06.00 kapitulerede Danmark, men på grund af kommunikationsvanskeligheder modtog de sønderjyske soldater først ordren et par timer senere.

Der blev udsendt proklamationer til hele den danske befolkning fra Statsminister Stauning og Kong Christian X, der blev sendt en svarnote til den tyske regering, og kl. 21 samme aften holdt Stauning en tale for Rigsdagen. Regeringen blev endvidere udvidet med repræsentanter fra to af oppositionspartierne. Dette skulle dels modvirke en parlamentarisk krise, og dels skulle det være med til at berolige den danske befolkning. Den danske fredsbesættelse var indledt.

30. juni – Folkestrejken i København

Folkestrejken i København varede fra 30. juni til 4. juli og var en kampstrejke, der var udløst af kommunisterne og derefter overtaget af Frihedsrådet med sympatistrejker i en række byer på Sjælland, Lolland-Falster samt Sydjylland. De følgende bølger var proteststrejker, der enten proklameredes af eller blev fulgt op af Frihedsrådet; i august efter nedskydningen af 11 modstandsfolk, 15-19. september, da 400 fanger blev overført fra Frøslevlejren til koncentrationslejre i Tyskland, og fra 19. til 22. september på grund af politiets internering. Derudover var der i flere byer proteststrejker, som havde lokalt grundlag.

5. maj – Danmarks befrielse.

Lørdag den 5. maj 1945 kl. 08:00 blev Danmark befriet af britiske styrker anført af den berømte engelske general Bernard Law Montgomery også kaldt “Monty”. En undtagelse var dog Bornholm, der blev befriet af sovjetiske styrker.

Selv om Danmark undgik mange af de problemer, som de andre tyskbesatte lande led under, var befolkningen udsat for en række vanskeligheder, og gener som følge af besættelsen og krigen. Overordnet var Danmark imidlertid det land i Europa, der blev mindst ramt af krigen. Mange danskere blev dog dræbt, og fængslet som følge af deres indsats i modstandsbevægelsen, og andre døde som følge af tysk terror. Landet blev også udsat for enkelte tilfælde af luftbombardementer, men skaderne var slet ikke sammenlignelige med, hvad der var tilfældet i f.eks. Norge eller Holland. Det eneste område i Danmark, der blev udsat for mere omfattende bombardementer, var Bornholm, hvilket var en følge af, at den tyske kommandant der nægtede at overgive sig til de sovjetiske styrker.

Døde og sårede.

Det antages at over 850 medlemmer af modstandsbevægelsen blev dræbt under besættelsen. Omkring 900 civile mistede også livet ved bombeangreb, optøjer eller tyske gengældelses drab. 39 danske soldater blev dræbt eller såret under den tyske invasion, og yderligere 4 blev dræbt den 29. august 1943. De største danske tab var blandt de sømænd, der igennem krigen sejlede for De Allierede. 1850 danske sømænd mistede livet, de fleste som følge af angreb fra tyske ubåde (i England findes en mindetavle for dem i domkirken i Newcastle upon Tyne). Over 100 danskere blev derudover dræbt som soldater i allieret tjeneste.

En kilde angiver antallet af danskere i kz-lejre under besættelsen til omkring 6.000, hvoraf ca. 600 døde. I forhold til kz-fanger i andre lande var det en relativt lav dødelighed.

Efter besættelsen

Efter besættelsens blev omkring 40.000 personer, der var mistænkt for at have samarbejdet med tyskerne, arresteret. Ud af disse 40.000 personer blev omkring 13.500 idømt én eller anden form for straf. Der blev afsagt 78 dødsdomme, men kun 46 blev eksekveret. Langt de fleste fik kortere fængselsdomme på under 4 år. Mange har senere kritiseret det efterfølgende retsopgør for i for høj grad, at have fokuseret på “almindelige” mennesker, og ladet politikere og større virksomheder gå ustraffede. Et andet vanskeligt emne i forbindelse med retsopgøret var, hvordan man skulle forholde sig med dem, der blot havde fulgt regeringens anvisninger og opfordringer, og derfor havde samarbejdet økonomisk med tyskerne eller var gået i tysk krigstjeneste.

Man gjorde sig en del anstrengelser for, at opspore og straffe de personer og virksomheder, der havde samarbejdet økonomisk med den tyske besættelsesmagt. Konsekvenserne og omfanget af de efterfølgende retssager var dog ret beskedne set i forhold til, hvad der var tilfældet i mange af de andre lande, der havde været under tysk besættelse.

Den politiske magt.

Nogle medlemmer af den danske modstandsbevægelse forsøgte efter krigen at skabe politisk fornyelse for, at bryde samarbejdspartnernes greb om magten. Disse forsøg mislykkedes dog. Den eneste tydelige effekt af besættelsen kom til udtryk ved valget i 1945, hvor kommunisterne, der havde vundet megen sympati under besættelsen, opnåede 18 mandater.