Mørklægning under besættelsen
Tyskerne beordrede med det samme mørklægning af alles hjem over hele landet, samt gadelamper og lygter på køretøjer begrænset.
Tyskerne beordrede med det samme mørklægning af alles hjem, samt gadelamper og lygter på køretøjer begrænset.
Mørklægning blev med det samme indført den 9. april 1940 af den tyske besættelsesmagt, som pålagde danskerne at mørklægge deres vinduer, og begrænse al udendørs belysning. Gadelygterne afskærmedes, alle køretøjers lygter havde kun smalle lyssprækker fri. Formålet var at vanskeliggøre “fjendtlige” flyveres navigation.
Da alle skulle mørklægge deres hjem, og rigtige mørklægningsgardiner var en mangelvare, måtte folk være kreative, og brugte som et alternativ sort papir, tæpper eller andet lys hindrende materialer, indtil der kom nye forsyninger af mørklægningsgardiner.
For ikke at man skulle komme til skade når det var mørkt, når gadebelysningen var dæmpet meget, havde man udover hvidmalede kantsten, også hvidmalede bagskærme på cykler, så cyklisterne bedre kunne ses i mørket, og vejtræer fik malet et hvidt bånd. Der blev også lavet personlige mørklægnings udstyr som, hvide armbind, bælter til mennesker og hunde, stokke og hatte med hvide bånd og andet som kunne sikre, at man blev set i mørket.
Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til 4. maj 1945, hvor det om aftenen blev proklameret at de tyske tropper havde overgivet sig. Denne nyhed udløste spontane glædesudbrud og mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål i gaderne.