Myg som biologisk våben

Nazisterne overvejede at bruge myg som biologisk våben.

Ved slutningen af anden verdenskrig indsamlede forskere ved det entomologiske institut i den sydtyske by Dachau materiale om, hvordan malaria inficerede myg kunne holdes længe nok i live, så de kunne bruges til at bekæmpe fjendens territorium.

Biologisk krigsførelse.

Entomologiske institut i Dachau blev grundlagt i januar 1942 af SS-lederen Heinrich Himmler, og dets officielle mission var at finde nye muligheder, som kunne bruges imod sygdomme overført af lus og andre insekter.

De tyske tropper var ofte plaget af tyfus, nazilederne var bekymrede for, om en tyfusepidemi ville sprede sig i kz-lejren Neuengamme.

I sin artikel i ‘Endeavour’ påpeger den tyske læge Klaus Reinhardt, fra Tübingen Universitet i Baden-Württemberg, med udgangspunkt i arkivmateriale, at instituttets mission dog primært var at researche i biologisk krigsførelse.

Anopheles-myggen: en god soldat.

I 1944 undersøgte forskere livscyklussen hos forskellige myggearter med henblik på at finde ud af, hvorvidt de var i stand til at holde sig i live længe længe nok til, at de kunne blive transporteret fra laboratorier og spredt ud fra luften over de steder, man ønskede at angribe.

Direktøren for instituttet, Eduard May, anbefalede en særlig myggeart ved navn ‘anopheles’ (malariamyggen), som er kendt for at kunne overføre malaria til mennesker og leve længe uden føde og vand.

Skjult dagsorden.

Med Tysklands underskrivelse af Geneve-protokollen i 1925, som forbød brugen af kemiske våben, havde Adolf Hitler elimineret muligheden for at bruge biologiske og kemiske våben under anden Verdenskrig, og udforskningen af myggeprojektet var derfor en meget lyssky affære.