HIPO-korpset: Danskere i tysk tjeneste
Danskere i HIPO-korpset under besættelsen
HIPO-korpset var en dansk hjælpepoliti-enhed, der blev oprettet af det tyske sikkerhedspoliti under Danmarks besættelse fra 1940 til 1945. Korpset bestod hovedsageligt af danskere, som samarbejdede med besættelsesmagten. De blev frygtet for deres brutalitet og samarbejde med Gestapo.
HIPO-korpsets oprindelse og rolle
Efter opløsningen af det danske politi i september 1944 opstod et tomrum i retshåndhævelsen. Tyske myndigheder dannede derfor HIPO-korpset for at bekæmpe modstandsbevægelsen og sikre tysk kontrol. HIPO-medlemmer deltog i razziaer, overvågning og arrestationer af danske frihedskæmpere. De patruljerede gaderne og fungerede som en forlænget arm for den tyske besættelsesmagt.
Korpset fik hurtigt et rygte for sin hårdhændede fremgangsmåde. HIPO-medlemmer blev ofte set som forrædere af den danske befolkning, hvilket førte til had og frygt blandt civilbefolkningen.
Danskere i HIPO-korpset
Medlemmerne var ofte danskere, der enten sympatiserede med nazismen eller søgte økonomiske fordele. Nogle meldte sig af ideologiske grunde, mens andre blev rekrutteret på grund af økonomisk pres. Lønnen var relativt høj, og der var adgang til bedre forsyninger end resten af befolkningen.
HIPO-korpset bestod af forskellige grupperinger. Nogle var tidligere politifolk, mens andre var civile med en kriminel fortid. Der var også medlemmer, der havde tilsluttet sig udelukkende for at beskytte sig selv eller deres familier mod repressalier fra tyskerne.
HIPO-korpsets metoder
HIPO-medlemmer var kendt for deres hårde metoder. De anvendte tortur mod fanger, udøvede brutal vold og udførte henrettelser af mistænkte modstandsfolk. Gestapo brugte ofte HIPO-folk til at infiltrere modstandsgrupper og udlevere deres medlemmer.
De deltog aktivt i afbrænding af modstandshjem, afstraffelse af civile og sabotage mod modstandsbevægelsen. Korpset opererede i tæt samarbejde med Schalburgkorpset og blev betragtet som lige så brutale.
Modstandsbevægelsens reaktion
HIPO-korpset blev et primært mål for den danske modstandsbevægelse. Sabotage og likvideringer af HIPO-medlemmer var en del af modstandskampen. Modstandsfolk angreb ofte HIPO-køretøjer, kontorer og patruljer for at svække korpset.
For civilbefolkningen var frygten for HIPO-medlemmer stor. De kunne uden varsel anholde og mishandle folk mistænkt for at støtte modstanden. Dette gjorde dem til nogle af de mest afskyede personer i det besatte Danmark.
Konsekvenser efter befrielsen
Efter befrielsen i maj 1945 blev HIPO-medlemmer jagtet af både myndigheder og civile. Mange blev retsforfulgt og idømt fængsel, mens nogle blev henrettet for deres handlinger. Folkedomstole og spontane hævnaktioner fandt sted, hvor tidligere HIPO-folk blev udsat for vold og ydmygelse.
Flere HIPO-medlemmer forsøgte at skjule deres fortid ved at flygte fra Danmark. Nogle blev fanget og stillet for retten, mens andre forsvandt uden spor. Straffene varierede fra lange fængselsdomme til dødsstraf, afhængigt af graden af deres samarbejde med tyskerne.
