Spadeslaget i Haderslev – Da DNSAP udfordrede staten med spader og stålhjelme
Den 8. december 1940 udspillede sig en dramatisk og sjældent omtalt episode i Haderslev, hvor Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) forsøgte at demonstrere magt midt under den tyske besættelse. En dag, der begyndte som en propagandamarch, endte i konfrontation, tåregas og masseanholdelser.
En march med spader og symbolpolitik
Tidligt søndag morgen samlede omkring 400 DNSAP-medlemmer sig i Grødebøl. Iført stålhjelme, sorte bælter og skråremme – og bevæbnet med spader – marcherede de i formation ind mod Haderslev. Målet var at afholde et offentligt møde på Højskolehjemmet og samtidig demonstrere styrke i det offentlige rum.
Spaderne havde en symbolsk funktion. De var et direkte ekko af de tyske Sturmabteilungen (SA), og skulle signalere både arbejdsvilje og kampberedskab – en slags “folkelig stormtrop”.
Haderslevs politi i undertal og uden tysk støtte
Haderslevs politistyrke bestod kun af ni mand. De havde taget opstilling foran rådhuset, men da de marcherende DNSAP-folk truende løftede deres spader, valgte politimesteren at lade dem passere uden kamp.
Den tyske militærkommandant i byen nægtede at blande sig. Det tyske militær ønskede tilsyneladende ikke at tage stilling i denne interne danske optrapning, og politiet blev overladt til sig selv.
Spadeslaget tager form – Politiet mobiliserer
Situationen udviklede sig hurtigt. Politiet vurderede, at DNSAP’s aktion var en direkte provokation mod den danske statsmagt og ikke blot en fredelig forsamling. Derfor blev der tilkaldt forstærkninger fra hele regionen, og i løbet af aftenen var op mod 200 betjente samlet i Haderslev.
Der blev stillet et ultimatum: De tilstedeværende i Højskolehjemmet – herunder kvinder og børn – fik en frist til at forlade stedet. Da denne udløb, kastede politiet tåregas ind gennem vinduerne, og Højskolehjemmet blev stormet.
260 anholdt – et opgør med DNSAP’s stormtropper
Efter flere timers sammenstød lykkedes det politiet at få situationen under kontrol. I alt blev 260 personer anholdt og fordelt til arrester i blandt andet Sønderborg, Aabenraa og Kolding. Flere af de anholdte blev afhørt for deltagelse i urostiftelse og for overtrædelse af våbenloven.
Spadeslaget i Haderslev blev dermed et vendepunkt: Det var et af de få tilfælde, hvor dansk politi direkte gik op imod DNSAP’s forsøg på at virke som en stat i staten – og kom ud af det med sejren.
En glemt konflikt i besættelsestidens skygge
Selvom episoden kun fyldte lidt i de officielle tyske rapporter, står den i dag som et markant eksempel på dansk modstand mod ekstremisme – selv i en tid hvor landet var besat af Nazi-Tyskland.
Spadeslaget i Haderslev minder os om, at selv under besættelsen fandtes der grænser for, hvor langt nazistisk propaganda og symbolsk vold kunne få lov at gå i Danmark.
