AMPA (Amagers Partisaner) Modstandsbevægelsen på Amager under Besættelsen
Baggrund og Oprindelse
AMPA (Amagers Partisaner) var en dansk modstandsgruppe, der opererede på Amager under Danmarks besættelse af Nazi-Tyskland fra 1940 til 1945. Gruppen udsprang af BOPA (Borgerlige Partisaner), en større modstandsorganisation med kommunistisk præg, der gennemførte sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt og dens danske samarbejdspartnere. AMPA blev dannet som en lokal forgrening af modstandsbevægelsen og spillede en central rolle i kampen mod besættelsesmagten på Amager.
Sabotageaktioner og Modstandskamp
AMPA’s aktiviteter omfattede primært sabotage mod virksomheder og institutioner, der samarbejdede med tyskerne. Gruppen var blandt andet involveret i aktioner mod fabrikker, jernbaneanlæg og tyske militærinstallationer. En af de mest markante aktioner var angrebene på Burmeister & Wain (B&W), et af Danmarks største skibsværfter, som producerede skibe og materiel til tyskerne.
Modstandsgruppen var også involveret i “Hände Hoch-aktionen” på Sundbyvester Plads, hvor de foretog væbnede angreb og opbragte forsyninger, der skulle bruges af tyskerne. I perioden fra 1942 til 1945 gennemførte AMPA anslået 3.000 aktioner, hvilket gjorde dem til en af de mest aktive modstandsgrupper på Amager.
Organisering og Medlemmer
AMPA bestod af en række mindre modstandsceller, hvor mange af medlemmerne kom fra arbejderklassen og havde kommunistiske eller socialistiske sympatier. Omkring befrielsen i 1945 talte modstandsbevægelsen på Amager cirka 2.300 medlemmer fordelt på 15 kompagnier. En tredjedel af disse enheder var ledet af kommunistiske ledere, hvilket afspejlede den politiske tendens i modstandsbevægelsen på dette tidspunkt.
For at sikre operationel sikkerhed var AMPA organiseret i små celler, hvor kun få medlemmer kendte til den overordnede ledelse. Dette gjorde det sværere for tyskerne og deres danske håndlangere at infiltrere gruppen.
AMPA Efter Befrielsen
Efter Danmarks befrielse den 5. maj 1945 blev mange af AMPA’s medlemmer en del af det nyoprettede danske Hjemmeværn. Gruppen dannede grundlaget for en skytteforening, der senere bidrog til etableringen af Hjemmeværnet på Amager i 1948. Deres erfaringer fra modstandskampen blev videreført i den nye forsvarsorganisation, som skulle sikre, at Danmark aldrig igen blev besat uden modstand.
AMPA blev også en vigtig del af den offentlige debat om modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstiden. Der var spændinger mellem tidligere modstandsfolk og den danske regering om, hvordan modstandsgrupperne skulle integreres i samfundet. Mange af AMPA’s medlemmer ønskede at bevare et beredskab mod eventuelle fremtidige trusler, mens myndighederne ønskede en mere kontrolleret afvikling af modstandsenhederne.
Historisk Betydning og Eftermæle
AMPA’s historie er et vigtigt kapitel i den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig. Deres indsats demonstrerede den store vilje til at bekæmpe besættelsesmagten og forsvare Danmarks suverænitet. Gruppen blev kendt for sin organiserede tilgang til sabotage og sin effektive modstand mod den nazistiske besættelse.
I dag findes der arkivmateriale om AMPA, herunder dokumenter, øjenvidneberetninger og fotografier, som belyser gruppens aktiviteter. Disse materialer kan blandt andet findes hos Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek.
Mindesmærker og historiske beretninger fortsætter med at holde AMPA’s arv i live, og deres indsats bliver fortsat anerkendt som en vigtig del af Danmarks frihedshistorie.
