De danske modstandsgrupper

BOPA

Efter 9. april 1940:

Efter 9. april 1940 opstod der mange grupper, der ville bekæmpe tyskerne. Den mest kendte er Churchill-klubben grundlagt af unge konservative. Den blev taget i 1942. Andre grupper havde medlemmer, der havde kæmpet i Den spanske Borgerkrig og med baggrund i det kommunistiske parti bl.a. BOPA, som begyndte den aktive modstand efter Tysklands overfald på Sovjetunionen i juni 1941. Disse grupper indledte en egentlig industrisabotage i december 1941, og i december 1942 røvede de sprængstoffer i Faxe Kalkbrud. Kampen krævede nu en stærkere organisering, og i april 1943 stiftedes BOPA som en sammenslutning af illegale grupper af både borgerlig og kommunistisk observans.

Denne konstruktion viste sig at være uhyre effektiv, og da BOPA ved hjælp af tyveri i efteråret 1943 havde skaffet sig store mængder sprængstof, blev det muligt at sabotere en del af Københavns store maskinfabrikker blandt andet Wistoft, B&W, Always, Globus, Riffelsyndikatet med flere. Derefter kom folkestrejken, og BOPA ændrede taktik og gik nu mere efter de mindre fabrikker inden for radiovirksomhed.

Sabotage:

Selvom 1944 var et år med flere ovenfra beordrede sabotage stop, var det også det år, BOPA blev det som organisationen blev kendt for: de store velorganiserede sabotager, der forrettede skader i millionklassen. Globus den 6. juni 1944 var et regulært partisanangreb ved højlys dag med masser af deltagere og skader for næsten en million. Den 22. juni blev Riffelsyndikatet ødelagt for næsten 10 millioner kroner – den største skade under krigen ved sabotage. I en undersøgelse over kendte sabotager og skader når man frem til, at en tredjedel af alle sabotager foregik i København, men denne tredjedel tegner sig for 70% af alle skader. Af de registrerede sabotager foregik 843 i København med en samlet skadeserstatning på 80.532.000 kr. Heraf tegner BOPA sig for 32,6% af sabotagerne og 60,4% af skaderne.

BOPAs kampgrupper:

BOPAs kampgrupper bestod i gennemsnit af 5-6 grupper med ca. 6-7 mand. Udskiftningen var stor, de fleste var cirka 3-4 måneder i det praktiske arbejde, hvorefter de undslap til Sverige eller blev arresteret. Der har antagelig været cirka 300 mand i de egentlige kampgrupper, og ca. 40 af dem døde. De fleste af dem faldt i kamp eller blev henrettet. BOPA havde et meget stort antal hjælpere, der lavede falske legitimationskort, våbentilladelser, skaffede logi og depoter.

BOPA havde også sin egen våbenfabrik for Stengun-maskinpistoler, og sin egen illegale sprængstof import fra Berlin. BOPA blev opløst i august 1945.

Mere information om BOPA:

Bog: Sabotørerne – vi vandt en krig 

Holger Danske

Gruppen blev stiftet i foråret 1943, og var en af de største modstandsgrupper i København. Der var omkring 350 medlemmer i gruppen ved krigens slutning i 1945. Gruppen stod for likvidering af ca. 200 stikkere og udførte mere end 100 sabotageaktioner. Holger Danske startede på Overgaden neden Vandet 51B på Christianshavn i København.

Holger Danske var en “borgerlig” modstandsgruppe i modsætning til den anden store modstandsgruppe BOPA, som blev dannet af kommunister og spaniensfrivillige. Holger Danske opstod i flere grupper I, II, III, IV og V. De forskellige grupper havde ingen forbindelse til hinanden på grund af den løse struktur, så blev en gruppe afsløret, kunne de andre grupper stadig uden problemer fortsætte deres modstandsaktiviteter.

Blandt Holger Danskes største sabotageaktioner var sprængningen af Forum-hallen på Frederiksberg den 24. august 1943 og angrebet på B&W i 1944.

Blandt medlemmerne af Holger Danske var de to kendte modstandsfolk Jørgen Haagen Schmith »Citronen« der blev medlem af gruppen i foråret 1943, og Bent Fauerschou-Hviid »Flammen«, der var medlem fra efteråret 1943. De deltog begge i sabotager i forskellige Holger Danske-undergrupper, og gennemførte sammen en række likvideringer i 1944.

Under besættelsen mistede Holger Danske 64 medlemmer.

Flamme og Citronen døde med en uges mellemrum i oktober 1944.

Jørgen Haagen Schmith »Citronen« blev skudt af tyskerne under voldsom ildkamp på Jægersborg Allé, og Bent Fauerschou-Hviid »Flammen« tog sit eget liv med en cyanid-kapsel under en razzia.

Hvidstengruppen

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe, der under besættelsen var beskæftiget med at modtage våben, ammunition, og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Gruppen var centreret om Hvidsten Kro og kroejer Marius Fiil, der var gået ind i arbejdet på opfordring af godsejer Flemming Juncker.

Modtagearbejdet foregik ved, at der kom en kode fra den engelske radiostation BBC: “Husk at lytte” eller “Lyt igen”. Det betød, at der ville komme en eller flere engelske bombefly over området samme aften, og modtagegruppen skulle være parat. Den første aktion foregik natten mellem den 11. og 12. marts 1943 på Trinderup Hede øst for Mariager, hvor der blev nedkastet 12-14 containere.

Næste dag ankom lægen Thorup Petersen på kroen og blev inviteret på flæskeæggekage af kroejer Marius Fiil, og mens de sad der, kom Ole Geisler ind i skænkestuen. Ole Geisler havde til opgave at samle trådene omkring modstandsarbejdet i hele Jylland.

Han henvendte sig til Marius Fiils gæst og spurgte, om det da ikke var doktoren? Da Thorup Petersen bekræftede det, sagde Ole Geisler: “Jamen så har jeg en hilsen til Dem fra Elias”, som var kodeordet om, at der natten før var nedkastet våben og sprængstoffer ved Mariager til modstandsbevægelsen i Jylland. Marius Fiil blev nu sat ind i tingene og indvilligede i at deltage i modtagearbejdet. Samme aften kørte Marius i sin hestevogn til Trinderup Hede for, at hente våben og sprængstoffer, som han kørte til sin genbos gård, hvor det hele blev lagt over i Thorup Petersens bil og derefter kørt til Randers, hvor det blev lagt i et hemmeligt depot til senere brug.

Modtagepladsen:

For at finde en egnet modtageplads tættere på Hvidsten Kro blev kortene over lokalområdet gransket, og gruppen valgte et område på Allestrupgård, hvor der var et mosehul, der var velegnet til at skjule de tomme containerne. Modtagepladsen blev kaldt Mustard Point og blev af englænderne betegnet som en af de bedste modtagepladser i Danmark.

Kodeordet:

Når kode-signalet lød fra BBC kl. 18.15, vidste gruppen, at den skulle være parat til at modtage forsyninger omkring midnat. Når de engelske bombemaskiner kunne høres i det fjerne, blev der tændt fire signallamper – tre hvide og en rød, der lyste op i luften. Disse lamper angav vindretningen, så piloterne i flyene kunne tage højde for, hvor de skulle nedkaste containerne med faldskærme, så de ramte det rigtige sted. Hele gruppen skulle nu arbejde hurtigt med at få tømt containerne og få slettet sporene for Gestapo. Containerne blev tømt for indhold og transporteret til Hvidsten og derfra videre til fordeling i mindre depoter i Randers. Herfra blev de distribueret til sabotagegrupper i det meste af Jylland. Her blev sprængstoffet brugt til sabotage mod jernbaner, broer og fabrikker, der arbejdede for tyskerne.

Hvidstengruppen og flere andre modstandsgrupper, blandt andet Stoholm-gruppen blev røbet af danskeren Jacob Jensen, der via England var nedkastet faldskærmsmand. Den 13. december 1943 blev han sammen med 2 andre taget af Gestapo i Århus og tortureret til at fortælle, hvad han vidste. Gestapo skyggede kroen til den 11. marts 1944, hvor den tidligt om morgenen blev omringet, og hele gruppen blev arresteret af tyske soldater. Otte af dens medlemmer blev af den tyske krigsret dømt til døden den 26. juni og henrettet ved skydning i Ryvangen 29. juni 1944.

Henrettelserne blev årsag til udvidelsen af den københavnske strejkebølge, Folkestrejken 1944, til en egentlig generalstrejke.

Afsløring:

Efter afsløringen blev de indsat i arresten i Aalborg. Gruppen fortsatte med at aktionere trods indespærring ved at save tremmegitteret over. Medlemmer af gruppen slap ud, og vendte tilbage til arresten 19 gange, før de blev genkendt, og afsløret af nogle tyske soldater under en luftalarm. Efter afsløringen af de illegale aktiviteter blev udbryderne stillet for en tysk domstol, hvor de ældste af udbryderne, Alf Houlberg og Knud Hornbo blev idømt henholdsvis 15 og 10 års fængsel, som skulle afsones i et tysk fængsel. Efter afsoningen af omkring seks måneder i tysk fængsel blev Alf Houlberg og Knud Hornbo ved de danske myndigheders hjælp hjemvendt fra Tyskland og skulle afsone resten af straffen i Horsens Statsfængsel. De øvrige dømte blev indsat til afsoning i Nyborg Statsfængsel under lempelige forhold. Blandt andet fik de mulighed for at færdiggøre deres uddannelse i fængslet.

Inspiration:

Gruppen blev under anden verdenskrig inspiration for en tegneserie Boy Saboteurs i det amerikanske drenge blad Red Goose Magazine. Gruppen medvirkede til, at andre unge i Danmark dannede grupper med samme mål, blandt andet Royal Air Force-klubben i Odense, der havde forbindelse med unge i Aalborg.

Churchill-klubbens mest aktive medlemmer gik alle på Aalborg Katedralskole, og de kom fra stabile borgerlige hjem. Det er en afgørende forskel fra de senere, centralt organiserede modstandsgrupper, der til at begynde med overvejende bestod af medlemmer fra DKP. Da den første centralt organiserede sabotageorganisation BOPA udvidede sine aktioner, var det netop med medlemmer fra grupper af unge studerende og gymnasiaster. På den måde blev gruppen et signal til andre, om at modstanden skulle komme fra de unge.

Churchill-klubben mødte Winston Churchill, som gruppen er opkaldt efter, i KB Hallen i 1950, da han var på besøg i Danmark.