Færøerne

Færøerne blev besat af britiske styrker den 13. april 1940.

Færøerne blev mandag den 16. april 1940 besat af britiske styrker. Da forbindelsen blev afskåret med Danmark, blev styreformen et samarbejde imellem Amtmanden og partierne Sambandspartiet, Socialdemokratiet, og det Moderate Selvstyrepartiet.

England overtog de områder hvor Danmark før havde ydet støtte, og øerne blev dermed helt afhængig af England, der aftog produktionen og forsynede dem med de vigtigste varer.

Under krigen blev øerne delvis befæstet, og sunde og fjorde blev mineret, ligesom englænderne anlagde en flyveplads på Vågø. Færøerne blev af flere gange angrebet af tyske fly, men skaderne var meget begrænsede. Til gengæld led de færøske skibe store tab. 25 skibe gik tabt, og 132 søfolk omkom, hvilket gjorde den forholdsvise tabsrate til en af de højeste under den Anden Verdenskrig.

Ved valget til Lagtinget i 1943 havde Folkeflokken stor fremgang, men dog ikke stor nok til at kunne gennemføre deres forslag om selvstyre. Englændernes kunne ikke acceptere en ændring af øernes forhold før Danmark var frit igen.

Erfaringerne fra krigen gjorde det nødvendigt at en ophævelse af øernes amtsstatus og langt større færøsk selvstændighed måtte indføres. Efter et af regeringen forkastet folkeafstemning resultat om færøsk uafhængighed blev der efter nye lagtingsvalg og lange forhandlinger opnået enighed om en hjemmestyreordning, der trådte i kraft i 1948.